Køerne passer deres kalve, jorden og fjorden Køerne går med deres egen kalv i det fri, og malkning foregår på marken. Kom med til Gl. Børsting, og oplev det lyslevende eksempel på, at mælk kan komme fra køer, der passer på såvel deres egne kalve som jorden og fjorden. af Johanne Gabel, miljøjournalist Gl. Børsting og Fonden LivSalling Gården Gl. Børsting ligger ud til Limfjorden på halvøen Salling nord for Skive. Gården har i alt 42 ha, hvoraf 35 ha er god agerjord med græs¬marker, der anvendes til holistisk afgræsning af en besætning på 30 jerseykøer med kalve. De øvrige 7 ha er istidsdal med våde enge og bakker med skov. Gården er oprindelig tænkt som et undervis¬ningsprojekt i forbindelse med en produkti¬onshøjskole i Skive, og gården blev i 2017 købt og stillet til rådighed af Fonden LivSalling med økonomisk støtte fra Velux-fonden. I 2019 blev produktionshøjskolen imidlertid lukket, og Velux-fonden trak sig ud. Siden 2020 er projektet blevet videreført af Sven Irgens Møller via anpartsselskabet Liv på landet Aps., som forpagter gården af Fonden LivSalling, og som ejer kvæget og maskinerne. Fondens økonomiske grundlag er blevet sikret af iværksætterparret Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, som også har stiftet Hanegal i 1993 og Organic Plant Protein i 2019. De ser et vigtigt perspektiv i at Gl. Børsting kan fungere som et udviklings- og demonstrationsprojekt for pro¬duktion af økologisk mælk og kød med meget lav klimabelastning, hvor der samtidig er taget mest muligt hensyn til både køer og kalve.3 Særsyn: Kalvene går sammen med deres egne mødre i flere måneder. Her dier en kalv, mens koen venter på sin tur i malkestationen. Køerne giver den mælk, der er tilovers fra deres egne kalve, til produktionen på Gl. Børsting. Malkning i marken I den danske mælkeproduktion er hverdagen på gården imidlertid et særsyn. Både fordi ko og kalv er sammen flere måneder efter kælvning, og fordi malk¬ningen foregår i det fri. Malkestationen er kommet ud til køerne i marken - ikke omvendt. Stationen er en enkel konstruktion med tre malke¬bokse i forlængelse af hinanden, en gang til passage og en rampe i hver ende. Mælken lander i tanken på den kølevogn, som Sven kører ud på marken med traktoren. Dertil kommer vandslanger, baljer og alt det andet nødvendige grej til til at rengøre udstyret til malkningen. Omdrejningspunktet for det hele er de to dedike¬rede mennesker, Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens-Møller, som hjemmevant vasker og malker køernes yvere, mens de lavmælt taler med dyrene. Gennem efterhånden syv år har de to vist, at det er muligt at få mælk fra en produktion, hvor koen går med sin egen kalv i det fri på arealer, der inviterer naturen indenfor. De har designet malkestationen ud fra en tandem-maskine. Når køerne er gået op ad rampen, står de i en højde, som gør, at man ikke skal bukke sig for at vaske yveret og sætte sugekopperne på. “Af hensyn til de mennesker, som skal arbejde med malkningen dagligt,” forklarer Kirsten. Hun er land-brugsuddannet på den Økologiske Landbrugsskole og har arbejdet med kvæg og malkning på flere små besætninger.4 At blive set af en ko Nærheden med dyrene, ikke mindst under malknin¬gen, holder både Kirsten og Sven meget af. “Jeg havde ikke haft noget med køer at gøre før, men den der interaktion mellem menneske og ko … den kan noget. Det ville jeg gerne give til de unge menne¬sker,” siger Sven, der var leder af produktionsskolen Marienlyst ved Skive, inden han blev mælkeprodu¬cent i pionerprojektet på Gl. Børsting. Et projekt, som han var med til at starte på produktionsskolen for at give indsigter og læring om et levende landbrug til eleverne. “Det kan være unge mennesker, som ikke tidligere er blevet set særlig meget, men her blev de set - af koen og i samspillet med koen under malkningen. Der er ikke alle de ord, bare nærvær og ansvar.” Kvæg hyrder natur Inden malkning har Kirsten samlet køer og kalve ude på marken og drevet dem i sindigt tempo hen til mal¬kemaskinen. De trækker derhen af sig selv, kender rutinen, kender Kirsten og Sven og ved, at der venter noget godt i krybben. Lige som mange af gårdens øvrige 40 hektar skråner marken ned mod vandet i Limfjorden. Gården ligger ved Sundsøre på halvøen Salling i Limfjorden. Flokken tæller denne septemberdag 28 malkekøer med 16 kalve. På arealerne ved siden af går 10 kvier med en ungtyr og græsser en fold på i alt seks hektar. Kirsten overlader malkningen af de sidste køer til Sven og tager os med på en guidet tur rundt på arealerne. Vi følger en sti, der er hegnet ind af Skive Kommune, ud på kviefolden. Kirsten ved, hvor hun skal kigge, og vi møder hurtigt kvieflokken. De ligger og tygger drøv på en af det bakkede landskabs mange høje. I alle de gyldne farver af jersey sammen med en mørkebrun ungtyr, som er halvt jersey og halvt gammel jysk race. “Vi har blandet gammel jysk race ind i kvæget for at få de gamle racers evne til at leve godt og give mælk på et naturligt fodergrundlag. Jerseykøerne er jo fremav¬let til at være en højtydende mælkerace, som desværre gennem avlen er presset til at yde mere og mere mælk på mere og mere højenergifoder, som kvægets fordø¬jelsessystem ikke oprindeligt er skabt til,” forklarer Sven Irgens-Møller og Kirsten Holt Andersen ved den mobile malkestation, der er designet, så man kan stå op at malke køerne - i det fri.5
