Landsbyen Thise
Landsbyen Thise er nok den mindste landsby i Salling og hvis man kun tæller ”Down Town” med opdager man den næsten ikke når man kører igennem.
Thise omfatter imidlertid også områder i periferien som Nr. Thise, Sdr. Thise, Thise Torp og Sundsøre. I alt bor der ca. 350 borgere i sognet, men man vil gerne være flere og sognets mange foreninger gør en stor indsats for at udviklesognet og laver spændende tiltag for beboere, potentielle tilflyttere, og andre gæster.
Thise er speciel på mange måder og det er et særsyn, at en så lille landsby har evnet at holde liv i stort set alle servicefaciliteter og virksomheder. Det er kun frysehuset og sparekassen, som har måttet lade livet i udviklingens navn.
Formlen er: at når offentlig og privat service påstås at være urentabel i landsbyen, så har lokalt initiativ sørget for at etablere en organisation, som kan videreføre aktiviteterne.
THISE STIEN
Vandrestierne ved Thise er nu åbne.
Se ruten og placeringen af de forskellige stationer:
- THISE STIEN (Thise Bypark)
- THISE STIEN (Thise Friskole og M88)
- THISE STIEN (Gl. Børsting)
- THISE STIEN (Sundsøre Pakhus)
- THISE STIEN (Trilom)
- THISE STIEN (Brokholm Sø)
- THISE STIEN (Havbjerg Skov)



